 |
Virksomhed
Paramedias styrke er at kunne udforme kommunikation, så den skiller sig ud fra mængden og rører ved modtagernes hjerne og hjerte.
Paramedias mission er at skabe signifikante kommunikationsløsninger, som forøger værdien af din virksomhed.
Paramedias vision er altid at gøre en positiv og konstruktiv forskel for vores kunder og alle, som berøres af vores virksomhed.
Etik
Målet med vores virksomhed er at opnå resultater, som er i alles interesse. Ud over at vi selv og vores kunder får et udbytte af de løsninger, vi leverer, er det vores fælles ansvar at sikre, at vores løsninger og de resultater, de skaber, har størst mulig positiv indflydelse og mindst mulig negativ indflydelse på alle, som de berører.
Vi tror på, at et samarbejde, som er baseret på gensidig respekt, åbenhed og ærlighed, holder længere, giver bedre resultater og større tilfredsstillelse for de indvolverede parter. Det vil vi gerne leve op til og forventer det samme af vores kunder, partnere og interessenter.
Miljø
De miljømæssige konsekvenser af vores virksomhed er blevet en afgørende faktor for vores udvikling. Vi forventer, at vi selv, vores kunder, partnere, leverandører og interessenter gør alt, hvad der er muligt for at undgå at skade miljøet og for at begrænse ressourceforbruget.
Som lille servicevirksomhed har vi en begrænset effekt på miljøet og ressourceforbruget. Men der, hvor det er muligt, vælger vi naturligvis de løsninger, der lever op til vores målsætning. Til gengæld kan vi gennem påvirkning af vores kunder og leverandører i langt højere grad få mærkbar indflydelse.
Som et led i denne udvikling forventer vi, at Paramedia bliver miljøcertificeret i 2009. |